Når du skal lave nyt i haven eller starte én helt fra bunden, så er der mange forskellige veje at gå. Det er ikke alle, der er lige vilde med havearbejde, og for nogen skal haven tjene som et praktisk sted, der bidrager til huset, mens andre ser det mere som en dekoration. Her er nogle gode råd til dig, der skal anlægge have.

Plantekøb

 

Praktiske træer og planter

Praktiske træer og planter indbefatter eksempelvis æbletræer og urtehaver, der kan bidrage til din husholdning med frisk frugt og grøntsager. Alt efter, hvad du vælger at have i din have, kan du let få naturens frugter fra egen hånd. Mange planter, der gør sig godt i Danmark, er relativt nemme at passe, men kræver selvfølgelig almen vedligeholdelse. Du kan finde forskellige planter hos https://plantecenterfyn.dk/.

Hvis du vælger at have en urtehave, giver du selvfølgelig dig selv mere arbejde: Der skal luges og passes, og det er i så fald en god idé at læse op på de forskellige planter. Husk på, at øvelse gør mester!

Flot og let at holde

Hvis dit mål med haven er at have noget, der er flot og let at holde, så skal du sørge for at anskaffe dig blomster og træer, der ikke spreder sig for meget. Nogle planter slår nemlig skud konstant, og det kan være svært at holde dem.

Så hvis du ikke er den største fan af havearbejde, skal du være opmærksom på, hvordan planterne spreder sig. Hør i dit lokale havecenter eller på den nærmeste planteskole, hvilke flotte blomster og træer er lettest at holde. 

Græsplæne

Minimalistisk have

En minimalistisk zen-have er flot og nem, men den kommer ikke helt uden arbejde. Hvis du vælger at erstatte dit græs med sten, skal du stadig huske at rive mellem dem.

Det kan selvfølgelig også være, du vil holde dig til én stor græsplæne. Sådan én er klart det nemmeste at holde, især hvis du anskaffer dig en robotplæneklipper, der kan tage sig af meget af arbejdet for dig. Men alt efter, hvor stor din have er, kan det få dit hus til at drukne: Det skulle jo nødig se ud, som om dit hus bare står midt i en øde mark.

Lidt simple og lette planter ved indkørslen eller helt oppe ved huset kan give meget, og det er med sikkerhed værd at overveje, for at få en flot, minimalistisk have, der ikke kommer til at se kedelig ud.